Vredeshåndtering

Individuelle Diamantforløb for unge

Vredeshåndtering i Odense og på Fyn

Preventi tilbyder individuelle vredeshåndteringsforløb til unge i Odense og på Fyn, hvor vrede og konflikter påvirker den unges trivsel, relationer og muligheder i hverdagen.

Indsatsen kan være relevant, når den unge gentagne gange kommer i konflikter, reagerer voldsomt eller har svært ved at finde andre handlemuligheder i situationer, hvor noget bliver svært, uanset om det er hjemme, i skolen, blandt venner eller i mødet med voksne og myndigheder.

Sammen med den unge arbejder vi med at forstå, hvad der udløser vreden, hvordan den kommer til udtryk, og hvad den unge kan gøre anderledes, så vedkommende får større forståelse for egne reaktioner og konkrete redskaber til at håndtere situationer, der ellers kan ende i konflikt.

Vredeshåndtering kan tilbydes som en selvstændig indsats eller indgå som en del af en kontaktpersonsindsats eller et UKN forbedringsforløb.

Kontakt os